Fordi jeg selv er uddannet advokat tror jeg godt jeg kan tillade mig at sige det: Man er altid lidt ekstra nervøs, når man skal optræde for bankfolk, advokater og revisorer. Griner chefen? Er det tilladt at grine her? Derfor var det en stor fornøjelse at være ude hos Bech Bruun her den anden aften. Tak for jeres dejlige måde at være på, der gjorde selv mine fordomme om min egen faggruppe til skamme. Og tak for den fine reference:
Til vores afdelingsarrangement havde vi Morten Bjerregaard ude at trylle og spille. Vi var alle begejstrede og imponerede, og især synes folk det var sjovt, at han havde skrevet en sang, som var skræddersyet til vores firma. Den sang vi alle med på.– Mette Højberg, Advokat, Bech-Bruun Advokatfirma